Tilbage til oversigt
Liga

GOGs ubrudte stime blev bremset

Efter mere end et år uden nederlag på hjemmebane, måtte Nicolej Krickaus spillere søndag aften se sig besejret, da Aalborg Håndbold vandt topstriden i Odense med 35-29 efter 15-15 vej pausen.

GOG kom ellers godt fra land i en første halvleg, der var præget af store målmandspræstationer fra både Tobias Thulin og Simon Gade, men desværre udmøntede overtaget sig ikke i en GOG-føring.

I anden halvleg fulgtes mandskaberne i de første ni minutter, men så fik Aalborg en række scoringer i træk, og det hul blev aldrig lukket igen.

Topscorer for GOG var Emil Madsen med otte mål, mens Simon Pytlick blev noteret for syv – begge brugte 12 forsøg.

Tobias Thulin havde en redningsprocent godt over 40 i de første 30 minutter, men måtte nøjes med imponerende 35,19 i sidste ende.

GOGs næste opgør er på hjemmebane onsdag, hvor Rasmus Lauge og mægtige Telekom Veszprem gæster Jyske Bank Arena i Odense.