Tilbage til oversigt

2. del af eventyret begynder i morgen

Efter GOGs tilbagevenden til ligaen, startede eventyret i det fine selskab med en tur til Nordsjælland. Denne kamp endte med en flot sejr til de gule på 23-35, der derved kunne inkassere sæsonens første 2 point.

 

I morgen er det så igen Nordsjælland, der åbner ballet – denne gang er det bare for 2. halvsæson. GOG må ikke, trods den store 12 måls sejre, undervurdere Nordsjælland, siger GOGs unge højre fløj Kasper Kildelund. ”Det der kendetegner Nordsjælland, er den store fight, som de udviser over hele linjen. De er ligeglade med, hvad der står på måltavlen og i tabellen. De fortsætter bare med at kæmpe”.

Derfor er det for GOG vigtigt at have fokus på eget spil, da det vil være essentielt, hvis holdet skal modstå Nordsjællands pres, siger Kasper, der i tirsdags var uheldig og vred om på sin ankel.

Den unge U19 VM vinder føler, at det går godt med anklen og deltager senere i dag i den sidste træning inden kampen i morgen. ”Jeg regner med at være klar til i morgen, og glæder mig til at spille overfor Magnus Landin, som også spiller på U19 landsholdet. Desuden glæder jeg mig til at se, hvad 2. halvsæson byder på”.

 

Kom i hallen og tag hul på den sidste del af denne sæson sammen med de gule. Der er stadig billetter at få.