Tilbage til oversigt

GOG på svær udebane

GOG skal i dag en tur til Thisted for at møde Mors Thy. Det er ifølge Aku ikke et hold man skal spøge med.

 

”Mors Thy har jo de seneste år udviklet sig enormt. De er blevet etableret ligahold, og spiller næsten altid med om slutsspilspladser. De kan til enhver tid drille topholdene.”

 

Hjemmebanen er holdets helt store styrke, men der er også visse spillere man skal lægge mærke til.

 

”Man skal især holde øje med Ellebæk og Karlsson. Det er dem der styrer angrebet med stor kreativitet, og de kan volde store problemer hos alle forsvar. Og så skal vi ikke skyde Søren Pedersen varm i målet. Når han rammer dagen, så lukker han helt ned”, fortæller Aku og fortsætter:

 

”Jeg forventer en tæt og spændende kamp. De har en god hjemmebane og vi skal forsøge ikke blive påvirket af tilskuerne. Det bliver en rigtig god kamp.

 

GOG har tabt fire kampe på stribe, men det mener Aku har fået holdet til at stå sammen.

 

”Efter 4 nederlag i træk, synes jeg vi har rykket tættere sammen i bussen, og er klar til at slutte af ordentligt i grundspillet. Vi har haft et lille formdyk, men jeg er sikker på, at vi kommer stærkt tilbage!”

 

Aku’s forventninger til sæsonen er klare:

 

”Jeg forventer selvfølgelig vi er med i slutspillet. Vi må tage en kamp af gangen, og se hvor langt det rækker. Jeg er dog sikker på, vi nok skal få nogle point i slutspillet”, slutter Aku.

 

Kampen fløjtes op i Thy Arena, Thisted kl. 15.30.