Tilbage til oversigt

GOGs onde ånd

GOG skal i dag til Aalborg på en svær udebane i Gigantium. De to gange de gule har mødt nordjyderne i år, er det blevet til store nederlag, og derfor håber holdet da også på revanche i dagens kamp.

 

“Aalborg er et godt og solidt hold som vi har hidtil har haft det svært ved i de foregående indbyrdes kampe. De har gjort det godt i både ligaen og CL, så det bliver helt sikkert en svær opgave”, udtaler Lars Hald. 

 

Aalborg er hårdt ramt af skader, men har stadig et godt hold. Der er ifølge Lars Hald flere spillere man skal lægge mærke til:

“De har masser af gode spillere hele vejen rundt. Det ser ud til at de må undvære Mads Mensah, Marcus Mørk og Johan Jakobsson op til dagens kamp, hvilket er en fordel for os idet der er tale om kvalitetsspillere. De har dog stadigvæk en Jakob Bagersted på stregen, som altid leverer en god præstation, Morten Slundt som kan en masse på egen hånd og er god til at sætte spillet op, og i målet tager Ole Erevik godt fra.

 

Lars glæder sig til kampen i dag:

“Vi skal forsøge at forsætte de gode takter som vi viste i den seneste kamp mod Mors-Thy. Vi skal levere en god præstation mod Aalborg hvilket vi ikke har prøvet endnu i sæsonen. Samtidig glæder jeg mig til at spille i Gigiantum og opleve stemningen der.”

 

GOG fik en god sejr mod Mors Thy, og Lars mener holdet er på rette vej i forhold til resten af sæsonen.

“Vi er inde i en god proces, hvor vi hele tiden prøver at bygge lag på lag på vores spil. Forhåbentlig giver kampen i aften en indikation af, at vi er på rette vej.” 

Efter en fantastisk sæson er slutspillet stadig ikke sikret, og det er ifølge Lars Hald den helt klare førsteprioritet:

“Vi skal først og fremmest sikre slutspillet 100%. Dernæst skal vi gøre en god figur til Final4, hvor jeg synes vi har rigtig gode chancer i både semifinalen og en evt. finale.
Herefter skal vi koncentere os om slutspillet, og forsøge at komme så langt som det overhovedet er muligt.”

 

Kampen i Aalborg fløjtes op kl. 20.00 og kan ses direkte på tv3 sport 1.