Tilbage til oversigt

Pressemeddelse

GOG forlænger samarbejdet med trænerteamet Jakob Larsen og Johnny Hviid Sunesen, og sikrer sig ligeledes papir på forsvars- og kontrastrategen Lasse Kronborg.

 

GOG direktør, Kasper Jørgensen udtaler:

”Vi er utroligt glade for at kunne forlænge med vores trænerteam. Et team der har bragt os i ligaen og leveret gode resultater her også. Der er god stemning i truppen, og det er trænerne en stor del af. Vi er samtidig glade for den kontinuitet, vi kan bibeholde ved at fortsætte samarbejdet med Jakob og Johnny. GOG er inde i en god udvikling sammen med trænerteamet, og det fortsætter heldigvis i to år yderligere.”

 

Jakob Larsen om kontraktforlængelsen:

”De sidste to år har været nogle af de bedste i mit håndboldliv. Tvangsnedrykningen som spiller i 2010 ramte mig og alle omkring klubben hårdt, og det har været en følelsesmæssig optur, at kunne føre GOG tilbage til toppen af dansk håndbold. Vi har været på en fantastisk rejse, og den rejse synes jeg langt fra er slut. Selvom vi har overgået alle forventninger fra os selv og omverdenen, er der stadig et uudnyttet potentiale i holdet. Vi kan blive endnu bedre, og derfor var det ikke svært for mig at sige ja til forlængelsen og det gode samarbejde jeg har med Johnny Hviid Sunesen.”

 

Johnny Hviid Sunesen udtaler:

”Projektet i GOG er så spændende, så det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg synes vi sammen har udviklet os, og jeg glæder mig til at se, om vi kan nå endnu et trin højere op ad stigen.

Jakob og jeg har haft et godt samarbejde, hvor vi har haft glæde af hinandens kompetencer. Jeg har meget erfaring fra trænerverdenen, og Jakob har meget erfaring fra spillersiden, på den måde synes jeg vi støtter hinanden godt og udnytter hinandens styrker.”

 

Om forlængelsen med Lasse Kronborg siger Kasper Jørgensen:

”Lasse har i år været en af vores vigtigste forsvarsspillere og en stor del af kontrafasen, og derfor er det med glæde, at vi også har forlænget hans kontrakt med 2 år. Lasse er en af de spillere, der har været med hele vejen fra 2. division og altså med på hele GOG´s rejse, der fortsætter i årene frem.”

 

Lasse Kronborg udtaler:

”Jeg er enormt glad for at have forlænget samarbejdet med GOG i to år. GOG har en stor plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere her på Sydfyn. Klubben har været på en rejse siden konkursen, en rejse jeg har været en del af fra starten, og som jeg glæder mig til fortsætter.

Sportsligt passer GOG super godt til mig. Jeg elsker den måde vi spiller håndbold på, hvor alle vil fremover isen. Jeg er en stor del af forsvaret og kontrafasen, og kan godt lide det ansvar der følger med her.”

 

GOG har forlænget Jakob Larsens kontrakt i to år, Johnny Hviid Sunesens i et år og Lasse Kronborgs i to år.

 

For yderligere informationer kontakt Kasper Jørgensen på 22 80 48 35