GOG for fuld udblæsning
Endelig starter slutspillet. Spillerne glæder sig helt vildt til at komme i gang. For rigtig mange på holdet, er det første gang de står blandt de bedste otte i ligaen, og det er både noget som vækker glæde og forventning, men også masser af kriller i maven, på den gode måde.
Tobias Møller mener det er forskellige momenter der kendetegner vestjyderne:
”Tvis består af et hold med en masse unge spillere, som kommer med meget gejst og vilje. De spiller rigtig godt, og straffer alle fejl man laver. De har to rigtig gode og hurtige fløje i Bramming og Wiesmach, så det er nogle spillere, vi skal holde væk fra nemme kontramål. Tvis dækker desuden med 2 meget aggressive backs, hvilket er lidt atypisk i forhold til den klassiske 6-0. Derfor skal vi finde det spil frem, der kan udnytte det bedst muligt. De endte på en flot 3. plads i grundspillet, foran bl.a. Aalborg, hvilket fortæller, at de har spillet en rigtig flot sæson.”
Det er især et par gange kendinge af GOG, man ifølge Tobias skal lægge mærke til:
”Tvis består desuden af et par gamle GOG drenge i Michael Damgaard og Jacob Green. Det er to spillere, som på dagen kan lave rigtig mange mål og afgøre kampe.”
De gule glæder sig til at komme i gang med slutspillet, og opportunismen hos Tobias er stor:
”Jeg vil mene vi er okay rustet til slutspillet. Selvom der er mange spillere som ikke har prøvet at spille slutspil før, tror jeg på, vi kan komme rigtig langt. Vi kan spille helt frit og uden pres. Derfor vil man se et GOG hold, der kommer med alt hvad de har, og vil give sig i alle situationer i morgen. Jeg ser gerne vi vinder nogle kampe i gruppen, og bliver en outsider til at tage 2. pladsen i gruppen. Efter sæsonen vi jeg gerne se et GOG hold, der har givet alt for at nå så langt som muligt i slutspillet, og hvor langt det rækker, må vi se på til den tid”, slutter Tobias Møller.
Kampen fløjtes op i GOG Arena kl. 15.30. Der er stadig billetter at få, så kom og støt drengene.