Gør hallen gul
Kl. 17.10 fløjtes den vigtige slutspilskamp mellem GOG og Skjern op. Der er få ståpladser tilbage i hallen, så dem der allerede har billet, og dem der har tænkt sig at købe en, tag en gul trøje på og hjælp drengene alt hvad i overhovedet kan, det har de fortjent efter en sæson som denne.
Om kampen siger Lasse Kronborg:
– Det bliver sindssygt fedt at spille i en stopfyldt GOG Arena. Skjern kommer med alt hvad de har, de står i den grad med ryggen mod muren og vil med et nederlag være meget tæt på færdig i slutspillet. Vi har gjort det fantastisk, og med tre sejre ud af tre mulige, har vi givet os selv en ønskeposition. Vi er ydmyge og er godt klar over, at det bliver en ekstrem svær kamp i dag mod Skjerns stjerner, men vi tror på, at vi kan byde dem op til dans, og har to gange i år vist at vi kan slå dem. Presset ligger på Skjern. Selvom vi har spillet godt og givet os selv en fordelagtig udgangsposition for kampen, så er det en helt anden økonomi og nogle helt andre spillere Skjern har til rådighed. Vi kan spille frit i en fyldt GOG Arena, og det bliver en fornøjelse som altid.