GOG møder KIF KBH i opvisningskamp
Januar lakker mod enden, og det betyder at håndboldligaen nærmer sig med hastige skridt. Inden den for alvor går i gang d. 7/2, når GOG tager imod Aalborg Håndbold i GOG Arena, skal de gule i aften møde KIF København i en opvisningskamp i Paaruphallen i Odense.
Det er sidste test for GOG, og derfor betyder det meget, at få tanket noget selvtillid inden de gældende kampe starter.
Kampen fløjtes op i Paaruphallen kl. 18.00
Billetter koster 90 kr i døren.