Tilbage til oversigt

Bliv aktionær i GOG

Sæsonen har nået sin afslutning, og vi har været enormt taknemmelige for den opbakning, I har vist både på og uden for banen.
 
Nu har I muligheden for at blive en endnu større del af GOG familien, da vi i GOG er i fuld gang med en aktieemission, der har til formål at konsolidere os yderligere og sikre os i den fortsatte kamp for tophåndbold i GOG.
 
I første omgang har aktieudvidelsen været forbeholdt de nuværende aktionærer, men nu har I muligheden for at sikre jer en del af GOG-blodet. Dette kan gøres som både virksomhed og privat.
 
Vores bevæggrunde for udvidelsen er flere:
 
Håndbolden har gennemgået en rivende udvikling, hvor interessen fra medier og tilskuere er eksploderet.
Konkurrencen er skærpet, ligesom økonomien inden for sporten er vokset. GOG vil gerne
fortsat være en del af toppen i dansk herrehåndbold, og derfor er det nødvendigt at vækste på alle parametre. Det betyder, at der skal tilføres økonomi igennem øget sponsorsalg, øget antal tilskuere og øvrigt salg.
Dansk håndbold har igennem en årrække været ramt af en række kedelige konkurser på klubplan.
Derfor har Dansk Håndbold Forbund skærpet kravene overfor de danske klubber, så man nu kun må tegne kontrakter for tre gange egenkapitalens størrelse. For GOG betyder det at vi gerne vil udvide egenkapitalen, så vi også i fremtiden har mulighed for, at tegne de kontrakter, der er råderum til i driften og som skal gøre at man nærmer sig toppen af dansk håndbold. Det er der en forventning om at driften kan bære og derfor er det vigtigt, at egenkapitalen også er til det, hvorfor GOG altså ønsker en kapitaludvidelse.
Gennem langsigtede handlingsplaner vil vi tilsikre, at såvel de sportslige som økonomiske mål kan nås. For at kunne gennemføre denne langsigtede plan, stilles der store krav til et stærkt kapitalgrundlag.
Vi vurderer, at der gennem denne kapitaludvidelse kan opnås et endnu stærkere fundament,
og på den måde sikre en sund forretning samt indfrielse af de sportslige mål i de næste mange år.
 
Som nævnt kan alle byde ind på aktierne, og vi håber I vil være med til at sikre et godt kapitalgrundlag i GOG, og samtidig tage et endnu større ejerskab af klubben, GOG.
 
Aktierne udbydes til en stykpris på 1000,- kroner.
 
Hvis det har interesse bedes I kontakte GOG på:
 
kasper@gog.dk eller på mobilnummer 22 80 48 35