Tilbage til oversigt

GOG storsejrer i sæsonåbningen

GOG skulle i årets første kamp i Boxer Herreligaen op mod en svær modstander på hjemmebane. Team Tvis Holstebro har godt nok mistet et par profiler inden sæsonstart, men det er stadig et hold, man må regne med i den bedste halvdel af tabellen. Kampen var set frem til med spænding, og på forhånd var det blevet udråbt som lidt af en nøglekamp. De to hold sluttede som nummer fem og seks i den seneste sæson, og hvis GOG ønskede at bytte sjettepladsen ud med en placering i top fem, så ville to point mod en af de værste konkurrenter til pladsen virkelig pynte.

 

Inden startfløjtet var der en fremragende stemning i GOG Arena, og det var dejligt at mærke den store opbakning drengene fik fra de mange gule trøjer på lægterne. Der var stor tilslutning til kampen, og der var ikke mange tomme sæder at skimte rundt om i hallen.

 

Fra starten af halvegen oplever vi et veloplagt GOG hold, der står kompakt i forsvaret og som hurtigt bringer sig foran 5-2. De fleste ting lykkedes for holdet, og det er tydeligt at holdet er oppe i et helt andet tempo end i pokalkampen i onsdags. Espen Christensen har flere gode redninger i målet, og det virker svært for et sløvt Tvis-mandskab. Tvis kommer dog tilbage i kampen og udligner faktisk cirka midtvejs i halvegen, men det er dog en kort fornøjelse. GOG genfinder rytmen og begynder igen at score på chancerne. Det betyder også, at holdet rykker fra igen mod slutningen af halvegen og kan gå til pause med en 15-11-føring. Det sidste mål i halvegen bliver sågar sat ind af en velspillende Espen Christensen på direkte udkast. Rigtig fin hjemmebanedebut til nordmanden indtil videre.

 

Anden halveg starter på samme måde som den første. Espen i målet er virkelig flyvende og holder Tvis helt fra fadet. GOG trækker stille og roligt fra i anden halveg, og alt ser ud til at lykkedes i årets første hjemmekamp. GOG rammes i midten af halvegen af flere udvisninger, men heller ikke dette kan smide grus i den velkørende gule maskine. Der bliver i slutningen af kampen virkelig sat trumf på, og på et tidspunkt er holdet oppe med hele 29-18. Tvis får dog udlignet med et par scoringer til sidst, men det ender altså med en vild 10-måls sejr i en rigtig god sæsondebut i GOG Arena.

 

Nu gælder det opgøret mod Sønderjyske i den næste kamp. Her skal drengene en tur til Sønderborg og forsøge at hente yderligere to point med hjem til det fynske fra en svær udebane.

 

Følg med på hjemmesiden og Facebook for kommentarer fra spillerne og senere optakt til kampen mod Sønderjyske.

 

Målscorerer:

GOG: Chris Jørgensen: 5, Tobias Møller: 5, Aku Kreutzmann: 4, Minik Dahl Høgh: 3, Niclas Kirkeløkke: 2, Andreas Holst: 2, Lars Hald: 2, Lasse Kronborg: 2, Lasse Møller: 1, Frederik Clausen: 1, Henrik Jakobsen: 1, Mark Strandgaard: 1, Espen Christensen: 1