Tilbage til oversigt

GOG er tilbage i top 4

Seks år efter konkursen og tvangsnedrykningen til anden division er GOG nu tilbage, hvor klubben var en fast bestanddel i flere årtier, nemlig i den absolutte top af dansk herrehåndbold.

Den genrejsning har kun kunne ladet sig gøre, fordi fundamentet og hjertet i GOG har været så stærkt. Der er blevet knoklet på og udenfor banen, for at få de gule tilbage i ligaen igen. Frivillige, ansatte, spillere, trænere og fans har alle haft det tilfælles, at det gule hjerte har banket i dem, og uden alle disse mennesker, var det ikke muligt, at onsdag d. 18. maj skulle der igen spilles DM-semifinale i GOG Arena.

Uanset resultatet af aftenens og lørdagens kamp, er det en bedrift der er større end hvilken som helst titel, men når holdet nu alligevel er der, så går vi, sammen, efter en samlet sejr. To spillere på GOG-holdet, der går på banen i aften har været med hele vejen siden genrejsningen. Mark Strandgaard og Lasse Kronborg. Et lille sjovt fact er, at de begge har fødselsdag i dag. Lad os håbe de får en fantastisk fødselsdagsgave med en sejr.

 

Tvis Holstebro har haft en fantastisk flot sæson. Det var der ikke mange der spåede, da de i åbningskampen fik prygl i netop GOG Arena og tabte med 10 mål. Siden da er det kun gået en vej for vestjyderne, og de blev en helt suveræn vinder af grundspillet allerede to runder før slut.

Også i slutspillet har de hvidklædte vestjyder gjort det super flot. Det selvom holdets måske største stjerne, Peter Balling, allerede i anden kamp blev slemt knæskadet. Resten af holdet rykkede sammen i bussen, og da de mødte Skjern i den sidste kamp, var de allerede sikre på at vinde gruppe et og kunne så bare vente og se, hvem de skulle møde fra gruppe to i semifinalen.

 

Hvad er Holstebro så for et hold?

På mange måder mindre Tvis’ mandskab en del om GOG’s. Et stærkt forsvar og en lynende farlig kontrafase er, hvad der har lagt fundamentet for vestjydernes succes i år. Især de to fløje Magnus Bramming og Patrick Wiesmach har boltret sig, og hvis de gule skal have en chance for samlet avancement, så skal de to lynhurtige fløje holdes nede på et fåtal af mål.

I angrebet er det playmaker, Jac Karlson, og den rutinerede Jonas Larholm, der er de helt store kreatører. Larholm var ellers dømt ude med en slem skulderskade, men et lyncomeback gjorde godt for Tvis Holstebro, da deres anden store stjerne, Peter Balling, røg ud med en korsbåndsskade i starten af slutspillet.

Den sidste store profil for Holstebro er mere en alsidighed. Tvis kan nemlig dække utroligt mange forskellige forsvar, og det gør dem farlige for et hvert hold. GOG skal være utrolige omstillingsparate, for det ene øjeblik kan det være et kompakt 6-0 forsvar og det andet et hyper offensivt 3-3 forsvar.

 

GOG er klar til kamp. Godt nok er alle forventningerne til sæsonen indfriet og mere til, men holdet er sultens efter mere. Og når de gule nu alligevel er i semifinalen, så går det også benhårdt efter finalen.

 

Vi håber, at publikum vil hjælpe drengene, det bedste de har lært. Gør hallen gul, og gør denne onsdag endnu mere speciel end den er i forvejen.

 

KOM SÅ GOG.

 

Kampen fløjtes op kl. 18.30, og for dem der ikke nåede at få billet, kan den følges live på TV2 sport.