Kampreferat: GOG vs TM Tønder Håndbold
Tirsdag aften spillede GOG sæsonens anden træningskamp, frem imod den kommende sæson. Modstanderen var liga oprykkerne fra TM Tønder håndbold. Kampen blev spillet i en kamp klar Assens arena hvor de fremmødte tilskuere var med til at skabe en god kulisse, men hvor GOG desværre startede skidt ud.
GOG fulgte med et tændt og godt spillende Tønder mandskab i kampens åbning, men efter 15 min af kampen trak Tønder fra med stillingen 7-10.
Den tidligere GOG målmand Emil Tellerup, gjorde det rigtig godt imod sin tidligere klub. Med mange store og vigtige redninger i kampens indledning. GOG havde svært ved at få scoret, på trods af man spillede sig frem til mange gode chancer.
En stærk målmand i Tønder målet, og et forsvar med problemer gjorde at GOG gik til pause bagud med 11-16
Fra 2. halvleg start skiftede GOG målmand, ud gik Espen Christensen og ind kom Frank Mikkelsen. GOG fik mere styr på forsvars spillet i 2. halvleg. Samtidig med at forsvars spillet kom op på et helt andet niveau, så fik GOG også styr på angrebs spillet. Her var Gøran Johannesen den helt store spiller med 7 mål og med Frank Mikkelsen i målet og et stærkt forsvars spil, så var GOG på vej ind i kampen.
De sidste 10 min af kampen var tætte og GOG med Gøran Johannesen og den unge Frederik Krabbe sikrede GOG en føring med 5. min, tilbage af kampen. Føringen holdt tiden ud, og GOG sikrede sig sin første sejr i sæsonen på 28-27
Det skal nævnes at Niclas Kirkeløkke spillede helt upåvirket efter hans skulderproblemer.