Strandgaard: Træls, at vi ikke fik begge point
Mark Strandgaard var som sine holdkammerater skuffet over, at det ikke lykkedes at hente to point mod Aalborg, da GOG søndag aften måtte se en føring på fire mål fordufte i slutminutterne. Alligevel mente fløjen, at der var grund til at glæde sig over den uafgjorte kamp.
“Det er selvfølgelig træls, at vi ikke får begge point, men omvendt synes jeg også, at vi spiller os til det ene point. Vi spiller rigtigt godt i begge ender i dag, og vi har bragt os i en god position med det ene point,” sagde Mark Strandgaard, der var glad for den opbakning, som publikum gav spillerne i en helt udsolgt SEF Arena:
“Det er klart, at det løfter os, og det lægger både pres på modstanderne og på dommerne. Det er det, man har brug for i de her tætte kampe. Den her lille hjælp, som man kan få fra tilskuerne. Den er guld værd,” lød det fra Strandgaard.
Næste opgave er en svær udekamp mod Skjern, og her er Strandgaard ikke i tvivl om, at opgaven skal som i de fire foregående kampe i slutspillet.
“Den skal løses på samme måde som vi plejer med en masse fart og en masse gåpåmod. Vi skal egentlig bare gøre, som vi gjorde i dag, selvom vi ikke får en sejr. Vi gjorde meget rigtigt, og det er det, vi skal tage med os,” sluttede han.