Tilbage til oversigt

Masser af gule fans rejser med til Skjern

Når GOG-spillerne onsdag aften klokken 20.20 løber ind på banen i Skjern Bank Arena for at kæmpe for en plads i semifinalerne, er de langt fra de eneste gulblusede i hallen.

 

Mandag tilbød Midtfyns Totalservice at betale for en bus, der kunne fragte interesserede fans til Skjern, og det tog så mange imod, at der forventes over 100 GOG-fans på lægterne i arenaen.

 

Skjern meddeler i øvrigt på klubbens website, at alt nok er udsolgt til kampen mellem nummer et og to i slutspillets Pulje 1, så presset på de medrejsende fynske struber bliver stort, hvis holdet skal bæres frem til vigtige point.

 

Hvis GOG henter bare et point i det jyske, vil uafgjort i den sidste kamp mod KIF Kolding København være nok til en semifinale, og en sejr over Skjern sender GOG videre uanset resultatet mod KIF.

 

Se alle de forskellige scenarier hér