Tilbage til oversigt

TV 2 fik tårnhøje seertal til GOG-KIF

Weekendens håndboldbrag mellem GOG og KIF Kolding København havde alle de ingredienser, der skal til for at lokke tv-tallene helt i top:

 

Dårligt vejr, klassisk opgør mellem to af sportens store hold, (lidt for meget) spænding fra første til sidste fløjt og desuden blev kampen vist på TV 2’s hovedkanal, der kan følges af de fleste.

 

Alt i alt betød blandingen, at 255.000 seere i gennemsnit fulgte Krickau og spillerns triumf på stuealteret, og hele 285.000 var med i anden halvleg, da sejren blev trukket i land.

 

Det gjorde kampen til den ubetinget største seersucces i håndboldens verden i den indeværende sæson. Til sammenligning har ingen af de foregående lørdagskampe på TV 2 haft mere end 154.500 seere i gennemsnit, mens DR-kanalerne har haft op mod 170.000 hængene til Champions League-opgørene.

 

De offentliggjorte seertal kan findes hér