GOG gør det igen – debut til U18-spiller
GOG har i årevis haft som varemærke at give unge talenter chancen på ligaholdet. Talenter, som er kommet ind på holdet og udviklet sig til profiler i dansk håndbold.
I weekendens EHF Cup kamp mod serbiske Vojvodina fik et nyt ungt talent debut på det bedste hold i den gule trøje. Og så i en afgørende, europæisk kamp.
18 årige Jeppe Cieslak er venstre fløj og spiller normalt på GOGs U18-hold. Fire mål blev det til mod serberne på en lørdag, hvor Cieslak var glad og sikker på at det med søvn… det ville blive svært.