Tilbage til oversigt

PARTNERE CYKLER MILLION TIL GOG

I forbindelse med EHF Cup kampen mod THW Kiel inviterede GOG til Tour de GOG. I messehallen ved siden af håndboldbanen hos Jyske Bank Arena i Odense cyklede partnerne et rekordhøjt beløb ind til den sydfynske klub.

 

I alt blev der kørt 1.175.000 kroner ind til GOG, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år. En kæmpe præstation af alle. En stor dag for hele klubben.

 

“Tour De GOG 2019 går over i historien som den absolut største event afviklet i GOG i nyere tid. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning, der er givet til dette års arrangement, som har oversteget vores vildeste ambitioner og forventninger. Jeg er derfor meget stolt og glad her dagen derpå over et stort og godt Tour De GOG,” siger GOGs direktør Kasper Jørgensen, der også selv var på cyklen og trådte penge hjem til GOG.

 

TAK TIL ALLE, DER BIDROG TIL EN HISTORISK DAG FOR GOG!