GOG er fortsat ubesejret i HTH Herreligaen
GOG kunne i går sætte yderligere to point på kontoen, efter en sejr over Fredericia HK. Kampen endte 34-29 efter en pauseføring på 21-12 til GOG.
Lukas Jørgensen er overordnet set tilfreds med kampen. Især en fremragende præstation i første halvleg gjorde, at GOG kunne gå til pause med en ni-måls-føring, og dermed også i sidste ende sikre sig sejren og to point.
GOG er fortsat det eneste ubesejrede hold i HTH Herreligaen efter de fem første kampe.
Kampens topscorer blev Mathias Gidsel med 12 mål på 15 forsøg.