Endnu en kamp udsat på grund af Corona
På grund af corona i ligatrupperne er mandagens planlagte runde i HTH Herreligaen igen hårdt plaget af udsættelser, og ikke færre end fem af syv kampe er allerede udsat.
Det rammer blandt andet GOGs planlagte kamp på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold, hvor der ifølge hjemmeholdets website er meldt forfald, da der er sygdom i Lemvig-Thyborøn-truppen.
Udsættelsen betyder, at GOGs næste kamp bliver opgøret mod Aalborg Håndbold den 30. december, hvor topholdene tørner sammen i en tilskuerløs Phønix Tag Arena i Gudme.
Kampen kan følges live på TV 2 Sport 30. december fra klokken 20.15.