GOG er i Final 4 finalen
GOG har efter en flot indsats i Santander Pokal semifinalen sikret sig en plads i finalen, efter en storsejr over BSH på 35-26.
Allerede fra første fløjt startede GOG ud med at komme foran, og smed ikke på noget tidspunkt føringen. I første halvleg blev GOGs mål til 1-0 scoret af Morten Olsen og herfra så GOG sig aldrig tilbage, efter otte minutter sagde måltavlen 7-1 i GOGs farvør. Uden de store problemer fortsatte GOG målstimen og gik til pause med en klar føring på 19-11.
GOG nåede i anden halveg en føring på 10 mål efter kun 8 minutter og herfra byttede de to hold mål resten af kampen. Den store føring gav god anledning til, at nogle af de mindre prøvede og unge kræfter som Hjalte Lykke, Matthias Rex, Mathias Larsson og Viktor Vlastos kunne gå på banen i en flot kulisse, med et stort gult hjørne i ryggen. Kampen ender 35-26 til GOG.
Topscorer fra GOG blev Oscar Bergendahl, der smed bolden i kassen hele 7 gange. Kampens spiller blev fra GOG Viktor Hallgrimsson, som stod en forrygende kamp med 14 redninger og 39 i redningsprocent.
Imorgen venter finalen mod Aalborg i Jyske Bank Boxen kl. 16.00, kampen sendes på TV 2.