Kultur og stregspil

Foto: Casper Theilgaard

Steven Plucnar og Andreas Magaard: tilbage på stregen – og hjemme i GOG

For Steven Plucnar og Andreas Magaard er GOG mere end en håndboldklub. Det er sammenholdet, fællesskabet og følelsen af at trække den gule trøje over hovedet.

Efter en tur væk fra Sydfyn er de begge tilbage i GOG – og med sig har de ambitioner om at være med til at skabe noget stort.

Der er noget velkendt over at være tilbage i GOG. Det mærker både Steven Plucnar og Andreas Magaard, der igen er en del af den gule trup efter deres tid væk fra klubben. Selvom årene er gået, er der stadig noget, der føles præcis, som det plejer.

»Overhovedet ikke,« siger Andreas med et grin, da de bliver spurgt, hvordan GOG har ændret sig, siden de sidst var i klubben.

Steven er enig. For selvom spillertruppen har fået nye ansigter, er der stadig velkendte elementer, der binder fortid og nutid sammen.

»Det føler jeg heller ikke. Syberg sidder stadig i cafeteriet og giver gode råd til trænerne,« siger Steven med et smil.

Den største forandring er ifølge de to spillere den nye hjemmebane. Men også på holdet er der sket noget. GOG har fortsat en ung trup, og hvor Steven og Andreas tidligere selv var en del af den unge generation, er nye talenter nu kommet til.

Et fællesskab, der er svært at finde andre steder

Når snakken falder på det, de har savnet mest under deres tid væk fra GOG, er svaret klart: sammenholdet.

For Steven handler det ikke kun om kampene eller den gule trøje. Det handler i lige så høj grad om hverdagen i klubben. Sammenholdet. Om at møde ind til træning, være en del af omklædningsrummet og mærke det fællesskab, som han forbinder med GOG.

Efter et ophold i tysk håndbold har han fået mulighed for at sammenligne de forskellige miljøer, han har været en del af. Og for ham er der en særlig forskel.

»Den klub, jeg var i i Tyskland, var det ikke helt det samme. Der var det mere et arbejde. I GOG er det mere, som håndbold egentlig burde være, når man starter med at spille håndbold.«

Det er netop den følelse, som også Andreas sætter pris på. Under tiden i Hamborg havde han dog et stærkt fællesskab med de danske spillere, men GOG har noget særligt, som rækker ud over selve spillergruppen.

»I Hamborg havde vi det rigtig godt danskerne imellem, og meget familiært – det er det også her. Man kender alle mennesker hernede, alle de frivillige – det er bare skønt,« fortæller Andreas.

For de to spillere er GOG dermed ikke kun de 60 minutter på banen. Det er menneskene omkring holdet, de daglige relationer og den klubfølelse, som fortsætter, selv når man har været væk.

Hårdt arbejde – og glæden ved spillet

GOG-kulturen er svær at beskrive med ét enkelt ord. Men for Steven og Andreas handler den blandt andet om en stærk arbejdsmoral kombineret med glæden ved at være en del af et hold.

»Hårdt arbejde først og fremmest – og så have det sjovt bagefter,« siger Andreas, da han skal sætte ord på, hvad GOG-kulturen betyder for ham.

Steven fremhæver den særlige balance mellem intensiteten på banen og relationerne uden for den. At man kan stille store krav til hinanden som spillere og samtidig være tætte venner.

»Gå til hinanden på banen og være bedste venner uden for banen. Uanset hvem der står ved siden af en, så har man troen på, at man kan vinde hver en kamp. Man vil gøre alt for sin medspiller, fordi man ved, at han vil gøre præcis det samme for en selv,« siger Steven.

For ham handler det om at have en fælles tro og vilje til at kæmpe for hinanden. En kultur, hvor man ved, at holdkammeraten vil gøre det samme for én selv.

Jagten på medaljer – og gerne guldet

Selvom glæden ved at være tilbage i GOG fylder meget, er Steven og Andreas ikke vendt tilbage for blot at genfinde det velkendte. De vil også være med til at skabe resultater.

Målet er tydeligt: Medaljer. Og hvis de selv skal sætte ord på den største ambition, er der ikke meget tvivl.

»Vinde medaljer – og gerne guld. Forhåbentlig vippe de røde nordjyder af pinden,« siger Steven med henvisning til Aalborg Håndbold.

Andreas er helt enig. Ambitionen om at kæmpe med om toppen af dansk håndbold er fælles, og de to tilbagevendte spillere håber at kunne bidrage til, at GOG igen står med noget stort i hænderne.

For Steven Plucnar og Andreas Magaard handler hjemkomsten derfor om mere end at vende tilbage til en tidligere klub. Det handler om at finde tilbage til det fællesskab, der gør GOG til noget særligt – og samtidig være med til at skrive næste kapitel i den gule historie.

Denne gang med medaljer og guld i sigtekornet.