Pytlick vil skabe sin egen fortælling i GOG

Det har været en vild sæson for GOG-profilen Simon Pytlick. Efter få sæsoner på ligaholdet er han nu en bærende figur i startopstillingen, han er blevet anfører, og så er det også blevet til debut på A-landsholdet for den 21-årige Pytlick. Men han tager det hele meget roligt. Vi tog en snak med ham.

Hvordan har den her sæson været for dig?

Det har været en god sæson. Jeg synes, jeg er vokset med rollen, som er blevet større end sidste år. Ikke mindst efter Mathias Gidsel gik ud med en skade. Men jeg synes, jeg lærer hele tiden og får mere erfaring. Jeg er blevet bedre til at vurdere situationerne i de hektiske minutter, men det handler jo også meget om, at jeg har nogle gode holdkammerater ved min side. For det har været nogle hektiske måneder med landshold og pokalturneringens Final4. Der er mere pres på mig, men så er det godt med ældre spillere på holdet, som jeg kan lære af. Jeg taler en del med Frederik Clausen (som var anfører før sin skade), for han har stået i mange af de her situationer, og han er god til at støtte mig.

Landsholdet taler for sig selv. Det er en kæmpe oplevelse at være med, og jeg er meget ydmyg over at få lov til at være med på det hold. Men mit fokus ligger på at vinde med GOG, og det kræver meget. Så det er først, når vi forhåbentlig står med guldet til sidst, at jeg kan se tilbage og nyde alle de gode ting, der er sket i den her sæson.

Hvordan har du det med at være blevet anfører som 21-årig?

Det er jeg rigtig stolt af. Det havde jeg ikke set komme. Der er mange personligheder på vores hold, som kunne være anfører. Men nu er det mig, der skal prøve at gøre det så godt, som Frederik Clausen har gjort det. Jeg vil gøre mit bedste for at stille holdet i en god position udadtil og på banen. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe med.

Hvad betyder GOG for dig?

Det er et svært spørgsmål, fordi GOG betyder så utrolig meget. Det har den gjort lige siden, jeg kom til klubben. Derfor er jeg også utrolig stolt og glad for, at jeg nu har den rolle på ligaholdet. Det er noget, jeg går ydmygt ind til. Jeg vil gerne være et forbillede for de unge spillere i klubben og vise dem, at der er en vej op til det førstehold. Jeg har stået i samme situation som mange af de unge. Og hvis man vil det og kæmper for det, så er det muligt at nå hele vejen.

Hvordan er det at være en Pytlick?

Det er godt. Nok lidt som at være alle mulige andre. Men i GOG er det selvfølgelig noget særligt, fordi min mor og far har skabt sig et navn i klubben. Mange ved, hvem jeg er. Og det var måske knap så rart, da jeg var yngre, men sådan er det ikke mere. Nu ved jeg, hvordan jeg skal håndtere det. Og nu er jeg også ved at skabe mit eget navn i GOG, så det ikke kun handler om min mor og far. Men at jeg kan skabe mit eget image og sætte mit præg på klubben, ligesom de gjorde.

Det er da fedt at være ”en Pytlick”, og det lægger ikke større pres på mig end på andre. Der er altid pres på os spillere, at vi skal levere på banen. Det har ikke noget med efternavnet at gøre.

Hvor søger du inspiration?

Jeg ser ofte på, hvad andre spillere gør og tager det til mig, som kan fungere for mig. Jeg vil gerne forsøge at være kreativ og prøve nyt. Rent offensivt henter jeg meget inspiration hos Morten Olsen, og så er Mathias Gidsel en god sparringspartner. Han er god til at komme og sige ting til mig.

Din far Jan Pytlick har været meget i rampelyset i sin karriere, så ham kender vi allesammen. Men hvad har din mor Berit Bogetoft betydet for din opvækst og karriere?

Min mor betyder ubeskriveligt meget for mig. Det er min mor, jeg har al håndbolden fra. Det er i hvert fald det, jeg hører. At jeg spiller håndbold på samme måde som hende. Min far sparrer jeg ofte med, da han jo har så mange års erfaring i det her, men det er min mor, der altid har været der for mig. Hun var der jo altid, når man far var væk med landsholdet. Så derfor har jeg altid været tættest på min mor. Hun trænede mig, da jeg var barn og spillede håndbold på Thurø. Det er jo der, man bliver formet som udøver. Så hun har betydet meget for mig. Hun er der altid for mig og hjælper mig, hvis noget er svært.

Er dit liv håndbold – eller har du også venner uden for hallen?

Jeg gør meget ud af at få andre ting ind i mit liv end kun håndbold. Jeg prøver at skelne mellem håndbolden og min hverdag udenfor. Det er også derfor, jeg ikke bor sammen med en, der spiller håndbold. Min roommate Simon er en stor støtte i, at jeg også kan fokusere på andre ting. Ellers er jeg sikker på, at jeg ville gå død i det. Jeg har behov for det frirum, hvor jeg ikke taler om håndbold.

 

Hvad drømmer du om?

Min største drøm lige nu er at vinde danmarksmesterskabet med GOG. Det er det, jeg kæmper for. Senere vil jeg gerne prøve at spille for en stor udenlandsk klub. Prøve at se, hvordan det liv ville være. Og så er landsholdet også en del af mine drømme. At blive en fast spiller på holdet. Det vil jeg rigtig gerne.