Strikkepinde og klubkærlighed: Simones unikke GOG-huer
Halfdan på seks måneder øger ikke lige præcis sin mors produktivitet med GOG-huerne, men han er usædvanligt velvillig model, når det kommer til afprøvningen af nye babystørrelser.
Mens Henrik Jakobsen slås for GOG på stregen, bidrager hans hustru, Simone Helene Bengtson, til den gode stemning på lægterne i Phønix Tag Arena – ikke med mål, men med gule og røde huer, som fansene nu kan købe i merchandise-butikken. Simone har nemlig gjort det til sin mission at strikke huer, der matcher klubbens farver – et projekt, der begyndte kort før hendes barsel med sønnen Halfdan, som er nummer to i børneflokken.
“Min mor, Vivi Kildelund, der arbejder på kontoret, sagde, at der havde været forespørgsler på, om man ikke kunne købe gule og røde strikhuer i fanshoppen, fordi der var nogen, der havde dem på i hallen. Så tænkte hun på mig, fordi hun ved, hvor meget jeg holder af at strikke. Det kunne jeg da godt prøve, og de første huer, jeg lavede, blev solgt med det samme,” fortæller Simone.
Det blev begyndelsen på en fast produktion af huer, som nu sælges i fanshoppen. Selvom Simone har små børn i huset – Harald på fem år og Halfdan på seks måneder – får hun flettet strikkeriet ind i dagens rytme.
“Jeg prøver at finde tid til at strikke, når Halfdan sover, men det kan godt være lidt svært at få det til at passe ind nogle dage,” indrømmer hun med et smil.
Research og kvalitetssikring
Som ægte fans garanteret kan regne ud, er farverne på en GOG-hue ikke tilfældige, men det har langt fra været den eneste udfordring i processen for Simone.
“Jeg havde set billeder af, hvordan huen skulle se ud, og der er andre, der har lavet noget lignende, men jeg har prøvet mig frem og skabt min egen opskrift. Det har taget lidt tid at finde den rette balance, ikke mindst fordi kvaliteten også er vigtig for mig,” siger Simone Helene Bengtson, der af samme årsag har en del garn stående i poser derhjemme:
“Garnet skulle være af god kvalitet og ikke kradse. Farverne skulle matche spillertrøjerne, så jeg brugte lang tid på at finde det helt rigtige garn, for det er jo ikke bare gul og rød. Det er en helt speciel gul og en speciel rød, så jeg har bestilt temmelig meget hjem og sammenlignet med en af Henriks trøjer, indtil jeg fandt de rigtige nuancer og en god kvalitet uld, der er rar at have på,” siger Simone, der kan røbe, at der både ligger masser af kærlighed og timer i hver eneste hue.
“Før jeg fik Halfdan, kunne jeg lave cirka en hue om dagen, men det bliver spredt over lidt flere dage nu. Dels skal der strikkes, og huen skal vaskes, men det tager også lang tid at lave pomponen. Den skal klippes og dampes, så den kommer til at stritte på den rigtige måde,” fortæller Simone Helene Bengtson, der producerer til både store og små:
“Jeg tror, jeg har strikket mellem 20 og 25 huer indtil nu. For nylig fik jeg en forespørgsel på en babystørrelse, så jeg lavede to af dem, og den ene testede vi herhjemme på Halfdan. Og Harald har også en hue, så vi er selv dækket ind,” griner hun.
I klubbens ånd
Mens Simone Helene Bengtson ikke har præcise tal på produktionens omfang indtil videre, er hun helt sikker på, at hun skal finde et andet projekt at kaste sig over, hvis hun vil være rig. Men for Simone handler projektet ikke om penge, men om at bidrage til klubfællesskabet.
“Jeg får dækket mine udgifter, og så går der nogle penge til klubben. Det er jeg rigtig glad for. Det betyder meget for mig, at jeg kan gøre noget for klubben, og det er fedt at komme i hallen til kampene og se folk have mine huer på,” siger Simone Helene Bengtson, der selv er kommet i Gudme det meste af sit liv.
“Jeg har selv spillet håndbold, selvom jeg ikke var noget stort talent. Jeg har også arbejdet sammen med Anette i cafeteriet, og nu går vi til minihåndbold hver onsdag med Harald, præcis som jeg gjorde det med mine søskende.”
“Det er virkelig hyggeligt at være en del af den tradition og at se, hvordan vores børn også bliver en del af klubben.”