Video: Se eller gense GOGs drama mod Wisla Plock
Onsdag aften skulle der igen spilles Machineseeker EHF Champions League i Odense, hvor gæsterne fra polske Orlen Wisla Plock kom på besøg.
Unge Hjalte Lykke startede på banen, og fik smidt 3 bolde i nettet inden for de første 10 minutter. Der var styr på tingene og stilling ved 15 minutter hed 8-7.
GOG får lavet nogle tekniske fejl, der giver Wisla Plock muligheden for at komme tæt på, men de gulblusede lod sig ikke skræmme. Thulin fik virkelig fat i den lange ende i målet, hvor holdet går til pause med stillingen 17-14.
Anden halvleg startede ud som første halvleg sluttede. Selvom GOG mandskabet lavede et par tekniske fejl, trak de alligevel fra gæsterne, og stillingen hed 28-23 ved 45 minutter.
Selvom Tobias Thulin lukkede af i målet, og Emil Madsen for alvor startede skudarmen op, kom gæsterne helt tæt på, og der var spænding til det sidste, i en fyldt hal i Odense, hvor vi desværre må dele point med gæsterne.
Kampen endte 32-32.
GOG-topscorer blev Emil Madsen med 9 mål.
Næste hjemmekamp er søndag d. 10. marts kl. 20.00, hvor vi tager imod gæsterne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold.