To sikre point i Fredericia!
GOG tog lørdag eftermiddag over Lillebælt for at møde Fredericia HK.
Tobias Thulin fortsatte sit fabelagtige spil fra sidste kamp, og pillede FHKs spillere ned én efter én, og efter 15 minutter hed stillingen 5-10. Emil Madsens skudarm var brandvarm og smed 6 bolde i kassen, og samtidig med Thulins flotte 40% i målet kunne de gå til pause 12-20.
I anden halvleg begyndte FHKs målmand at tage fra, men det stoppede dog ikke de gulblusede, der kunne bringe en stor del af bænken i spil, og i sidste ende spillede det bedste håndbold og blev vinderne af kampen der endte 31-37.
Emil Madsen blev kampens topscorer med 11 mål på 12 forsøg.
Næste kamp spilles onsdag d. 14. februar, hvor GOG møder FC Barcelona kl. 18.45.
Husk at kampen spilles i Sydbank Arena i Kolding.