Ilden var tilbage i øjnene
To vigtige point var på spil da GOG var taget turen til TMS Ringsted. En svær udebane ventede, og et TMS Ringsted mandskab der på hjemmebane har været utroligt stærke i denne første halvdel af sæsonen.
Et comeback til Nicolai Pedersen, der var tilbage på banen, gav trænerbænken endnu et kort. De første ti minutter opgøret, viste de gule flot spil, og den ild i øjenene som mange har efterspurgt var der!
Ført an af en tilbagevendt Nicolai Pedersen og Emil Madsen, der bankede boldene i kassen. 18-12 var stillingen efter 10 minutter.
GOG fortsatte med at være dominerende, de scorede næsten som det passede dem. Og drengene kunne gå til pause foran 20-14 med en scoring af Anders Zachariassen i sidste sekund
Anden halvleg startede ud hvor første halvleg sluttede, et GOG mandskab der fortsatte det gode spil og en god defensiv. Især Emil Madsen spillede endnu en fremragende kamp. Efter 40 minutter var stillingen (26-20). Men GOG mandskabet begyndte, at brænde og lave tekniske fejl, hvilket fik lidt spænding ind i kampen igen. Med ti minutter tilbage af kampen var stillingen 30-26. De gule var faldet en smule i kadence, hvilket hjemmeholdet udnyttede flot. Men lige da pulsen var begyndt at stige lidt, strammede drengene lidt op, en bolderobring og et veludført angreb, gav drengene et forspring på 6 mål med 8 minutter tilbage af halvlegen.
Drengene vinder fortjent 37-32! Og de to point kommer med hjem til Gudme!
Næste kamp er på onsdag hjemme i Gudme, hvor TTH Holstebro kommer på besøg i Herreligaen