Tilbage til oversigt
Liga

Èt point til hvert hold!

Onsdag aften var GOG mandskabet taget en tur til Broager Sparekasse SKANSEN 1 hvor SønderjyskE skulle besejres for at få de to første point i sæsonen. En fyldt arena, og høje temperaturer var et af samtalemnerne undervejs i kampen, den høje temperatur gjorde det svært for begge mandskaber at behandle bolden som de ønskede hvilket også betød en del flere tekniske fejl. 

Første halvleg (15-15) var en meget lige affærer, og ingen af holdende kunne rigtigt trække fra og give et dødeligt stød til modstanderen. Men på trods af en knap så livlig halvleg, var der comeback til Emil Madsen i den gule trøje, og han viste i perioder hvorfor han netop blev topscorer i både Champions League og Herreligaen i den forhenværende sæson. 

Og i anden halvleg havde temperaturen ikke ændret sig – tværtimod. Men det virkede til at begge mandskaber havde fået bedre kontrol over bolden, og antallet af tekniske fejl var mindsket.

GOG drengene fik mere gang i deres spil, hvor der også var plads til spilletid til flere af de unge talenter Tobias Tombak og Hjalte Lykke. Især Tombak kom ind på den helt store scene i defensiven, og det gjorde et rigtig flot stykke arbejde. 

En indskiftet  Matthias Rex, tog fra inde i målet, samt en flyvende Oskar Vind  der blev kampens topscorer med 8 mål var med til, at GOG kunne gå ind i kampens sidste 10 minutter med en føring på 3 mål (26-29). 

Man havde en fornemmelse af da uret ramte det 50. minut, at GOG drengene var tæt på at kunne knække et ellers hårdtkæmpende SønderjyskE mandskab. Men brændte chancer og et godt spillende SønderjyskE mandskab kom op på siden af GOG, og i 55’ minut kunne SønderjyskE sende bolden bag Rex og hermed også skabe et forspring på 2 mål til de gulblusede(31-29). 

Et fremragende mål med en nærmest umulig assist fra Oskar Vind til Nicolai Pedersen, holdte lidt liv i den gule drøm og en vigtig redning af Tobias Thulin – der var kommet tilbage i målet – gjorde det muligt, at sende bolden på til Emil Madsen der i de sidste sekunder kunne smække bolden i bag netmaskerne og lukke kampen til slutresultatet 32-32! 

På lørdag tager GOG i mod i Phønix Tag Arena kl 15.00 – har du ikke allerede sikret dig billet, så kan du gøre det via linket her: https://gog.eventii.dk/Account/Login?ReturnUrl=%2FEvent%2F2e7d8010-906c-4115-8ab2-e8dff6378428