Tilbage til oversigt

2 point i SEF Arena mod Ribe-Esbjerg

Lørdag eftermiddag tog GOG imod Ribe-Esbjerg hvor det var lagt op til en vigtig kamp for begge hold.

 

Første halvleg startede meget lige, hvor begge hold kom fint frem til chancer. Efter et kvarters spil er stillingen 6-6. Ribe-Esbjerg har taget på kampen hvor GOG er lige i hælene på dem. Stemningen blandt publikum og bænken er intens, og man kan mærke at det er 2 vigtige point, som begge hold gerne vil have fat i. Det sidste kvarter træder Espen Christensen i karakter og tryller nogle gode redninger frem, som kan sende de gule af sted på kontra. Mark Strandgaard lukker 1. halvleg af med en føring 13-12.

 

Anden halvleg startede ud på GOGs præmisser, hvor de efter 35 minutters spil bragte sig foran 17-14. Ribe-Esbjerg sætter målmanden Søren Haagen ind, og det skaber ubalance i GOG angrebet. Ribe-Esbjerg kæmper sig til stillingen 22-22 og sætter de gule under pres. GOG mandskabet fik stor opbakning af publikum og fik varmet hallen op.

 

Jakob Larsen tager den sidste timeout og får GOG drengene på rette spor til kampens afgørelse. GOG gjorde en flot holdindsats med bl.a. Niclas Kirkeløkke og Gøran Johannesen i angrebsspillet. 

 

GOG tager to vigtige point videre i grundspillet efter en sejr på 29-27.

 

Der venter endnu to vigtige point som skal hentes på udebane mod Randers søndag d. 5 marts.